Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Praktiske informationer børnehaven

Velkommen hos Uglerne

 

Åbningstid : Institutionen åbner kl. 6.15. Vi lukker kl. 16.45 og om fredagen kl. 16.15. 

Morgenmad: Der er morgenmad for alle børn fra kl. 6.30 til 7.30. 

Kasser: Børnene får udleveret 2 kasser en til garderoben – en til fodtøj og overtøj passende til årstiden og en til rent skiftetøj.. Husk altid at se efter, om der er nok skiftetøj i kassetterne, da indholdet bliver flittigt brugt. Husk også at se efter om overtøjet er tørt og klar til næste dag. For en sikkerheds skyld beder vi Jer fjerne snore fra barnets tøj. Børnene må ikke bruge halstørklæde i institutionen. Husk navn på alt.

Fredag: Garderoberne skal være tømt for alt op til weekenden, så vi kan få gjort rent. Derfor skal I tage alt tøj, fodtøj og kassetter med hjem.  

Børnemøde:  Vi holder dagligt børnemøde ca. kl. 9, hvor vi synger eller fortæller historier, og hvor børnene bliver tilbudt frugt og brød, som vuggestuen giver.

Madpakker : Børnene skal selv have madpakke og drikkedunk med i deres turtaske. Turtasken hænges udenfor på vores taskestativ, som vi bestræber os på at stille i skyggen. Om sommeren opfrodrer vi til at putte et køleelement i tasken, eller lade drikkedunken fryse natten over og tø op og køle i tasken. Madpakken skal være lavet i den stand, som barnet spiser det. Husk navn på. Madpakkerne spises ca. kl. 11. 

For alle børn gælder: At det er forældrenes fulde ansvar, hvad de putter i madkassen. For os er det vigtige samtalen, det positive ved at spise sammen og have hyggelige måltidsstunder med jeres børn. 

Vi agerer derfor ikke ”politibetjente” og styrer, hvad jeres børn spiser sig mætte i. Lægger i søde yoghurt, figenstænger, ostehaps, chokoladebarer m.v ned i madkassen – og det er det jeres barn vælger at spise sig mæt i – så der ikke er plads til resten af madpakken – er det jeres valg.

Eftermiddagsmad : Forældrebestyrelsen står for en forældrebetalt frugtordning i Skovly. Det koster 50 kr. om måneden, og der er en frivillig forælder der står for at uddele betalingsopkrævninger.

Sovetider : Hvis barnet stadig har brug for middagslur, tilbyder vi det at sove til middag i vuggestuen over middag. Vi vækker ikke børnene, når de sover, men venter til de vågner selv.

Ferie : Skovly har lukket 2 uger i sommerferien, hvor der vil være nødpasning i en anden institution i kommunen. Det er vigtigt, at jeres børn holder ferie i løbet af hele året. At være i institution er at være på arbejde for et barn, og derfor brug for ferie gennem hele året. 

Fødselsdage : Vi holder gerne fødselsdag for børnene. Forældrene er velkomne til at deltage, og børnene må gerne dele ud. Vi vil opfordre til at man tænker over sukkerindholdet i det børnene deler ud. Rådfør jer gerne med personalet.

Opstart : Barnets opstart og indkøring hos Uglerne og Tårnfalkene vil blive aftalt med forældrene ud fra det enkelte barns behov.

Forældresamtaler : Vi tilbyder en samtale med Jer forældre ca. 3 mdr. efter barnet er begyndt hos os. Derudover afsætter vi tid til samtale, når enten det er et ønske fra Jer forældre eller fra personalet.

Spørgsmål : Hvis I bliver i tvivl om noget så spørg endelig. Vi vægter at have en god dialog med Jer forældre, for at øge trivslen hos Jeres barn

Personalet

Skovly i Stouby