Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Vores pædagogiske værdigrundlag

Børnesyn: Vores børnesyn tager afsæt i, at alle børn har værdi i sig selv og er værdifulde for fællesskabet, hvilket de skal kunne se, mærke og opleve, når de er i Skovly.

Det pædagogiske personale arbejder ud fra ICDP, hvor der er fokus på samspilsrelationer med udgangspunkt i barnet, hvor hensigten er at skabe et nært og tillidsfuldt samspil til barnet og dets nære omsorgspersoner. Personalet justerer sig i tale og handling i forhold til barnet og barnets følelser. Intentionen er at alle børn i Skovly skal opleve at de lykkes, er betydningsfulde og spiller en vigtig rolle for andre børn og voksne. 

Dannelse og børneperspektiv: Vi har fokus på, at børnene dagen igennem har en oplevelse af at have indflydelse på dagligdagens aktiviteter og her øve sig i at indgå i et positivt og forpligtende fællesskab med andre. Dagen igennem har vi fokus på børneperspektivet og vi strukturerer dagen ud fra den børnegruppe, der er.

Dette sker, når børnene i hverdagens mange læringsmiljøer bliver mødt af positive og  voksne – der i samspillet og planlægningen af den pædagogiske praksis møder børnene i øjenhøjde og inddrager deres interesser og viden i den udmøntede praksis.

 

 

Politikker fælles for dagtilbud i Hedensted Kommune.